Miljøpolitik

En lang række af de produkter der forhandles af Skafte A/S har til formål at øge personsikkerheden og sikre miljøet mod uønskede påvirkninger fra de stoffer der transporteres, reguleres eller begrænses af disse.

  • Vi ønsker kun at forhandle produkter, der er designet, produceret og dokumenteret på en sådan måde, at deres korrekte anvendelse vil højne personsikkerheden og mindske risikoen for negative miljøpåvirkninger.
  • Vi kræver som minimum at vore leverandører lever op til nationale krav om sikkerhed og miljø og vi vil i videst muligt omfang påvirke dem til at indføre højere krav til miljø og sikkerhed i både produkter og produktion.
  • Vi vil i vores rådgivning af kunder inddrage miljø- og sikkerhedsaspekter som afgørende faktorer og vi vil gennem en åben og ærlig dialog arbejde for at kundens valg træffes herudfra.
  • Vi vil i alle interne og eksterne funktioner tilstræbe at disse udføres miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt og vi vil tilstræbe den højest opnåelige grad af ressourceudnyttelse, affaldsminimering og genanvendelse af uundgåeligt affald.
  • Vi vil sikre implementeringen af vores miljøpolitik ved at indføre denne som et særskilt kapitel i vores Kvalitetshåndbog.